20.000 smagte Liptons nye iste
Sol, sommer og sjov
Det var de ord, vi fik med i briefet sammen med et ønske om at afholde aktiviteter tæt på salgssteder, der ramte målgruppen for produktet. Vi leverede tre forskellige koncepter, som Lipton kunne vælge imellem.
Lipton valgte at kombinere to af koncepterne; en smagsstand og et rodeo surfboard. Vi besøgte flere forskellige supermarkedskæder med den flotte sommerstand og præsenterede den nye forfriskende Lipton Iced Tea variant gennem produktpræsentationer og events.
I Bilka fik de handlende en ekstra oplevelse i form af Liptons helt eget Rodeo Surfboard. Her sprang de mange sommerglade forbipasserende på surfbrættet i et forsøg på at sikre sig hovedgevinsten. For hvem vil ikke gerne have en halv palle Lipton leveret kvit og frit direkte på adressen?
Uanset, hvor man kom forbi, var der selvfølgelig rigeligt med smagsprøver til at slukke tørsten.


Det hele spillede sammen
Med udgangspunkt i Liptons eksisterende design gik RelationMedia i gang med at tilpasse artwork og producere alle de materialer, der skulle bruges til de forskellige aktiviteter. Alt fra engangsserveringskrus kompelt med logo og matchende design til standene blev koordineret fra vores side.
Vi sørgede selvfølgelig også for at vælge de helt rigtige medarbejdere, som var klar til at udskænke en masse Lipton til de mange besøgende - både i butikkerne og udenfor Bilka. Det kræver diverse tilladelser samt koordinering med forskellige lokationer, alt sammen noget, Lipton overlod til os.
Med alt klappet og klart var kun tilbage at få så mange besøgende som muligt til at smage Liptons nye variant. I alt uddelte vi 20.000 smagsprøver og havde et hav af friske surfere på brættet rundt omkring i Danmark - de blev foreviget af en professionel fotograf, så Lipton efterfølgende kunne se, hvordan det hele var løbet af stablen.
