Brander

Er du vores nye Brander til vores Brand Crew?

Vil du have en enestående mulighed for et spændende og afvekslende deltids- eller studiejob og har du sans for service, let til smil og et talent for salg? I vores Brand Crew er du kundens ansigt udadtil, og det er således afgørende, at du kan skabe positiv opmærksomhed omkring dig og ikke mindst det produkt, du står med. Du bliver herved ambassadør for Danmarks største brands.

Alternate Text
https://www.youtube.com/watch?v=ZXkppuKVosk

 

 

Mangler du et studie- eller deltidsjob?

Lige nu søger vi smilende og servicemindede Brandere, som vil være med til at skabe gode oplevelser for kunderne. 

Som Brander bliver du ansigtet udadtil for store brands indenfor detailhandlen. Du bliver en vigtig spiller i præsentationen af nye produkter, og vil få et stort ansvar for dine opgaver. 

Se videoen for at få et indblik i jobbet som Brander og læs mere om jobbet nedenfor.  

 

 

Jobbet som Brander

Som en del af vores Brand Crew vil du stå for promovering og sampling af produkter for nogle af Danmarks største brands. Jobbet går ud på at uddele smags-/vareprøver ved at tiltrække kundernes opmærksomhed med din udadvendthed – og vi lover dig, at der ikke er to dage, der er ens! Du kommer til at arbejde på mange forskellige lokationer, herunder storcentre, messer, supermarkeder, trafikale knudepunkter eller lignende. Du får skiftende arbejdspladser og skiftende brands at sample, og det er derfor vigtigt, at du er imødekommende og omstillingsparat til enhver situation, du kommer ud i.

Jobbet er utroligt fleksibelt, da det er op til dig at forespørge på vagter i vores bookingsystem. Du kan derfor arbejde på lige præcis de tidspunkter, hvor det passer dig bedst. Dog ligger vagterne som oftest torsdag eller fredag fra kl. 14-19 og lørdag fra 11-16. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at arbejde i disse tidsrum.

Hvem er du?

Som en del af vores brandcrew er din vigtigste opgave at skabe en positiv oplevelse omkring produktet og formidle et konkret budskab, for derigennem at skabe grundlaget for et fremtidigt salg. Derfor søger vi medlemmer til vores brandcrew, der har en professionel, energisk og udadvendt attitude. Derudover kan du identificere dig selv som værende:

  • Smilende, positiv og udadvendt
  • Selvstændig og ansvarsbevidst, da du i de fleste tilfælde vil arbejde alene
  • Opmærksomhedsskabende omkring de produkter, du står med
  • Klar på nye og sjove udfordringer
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig?

RelationMedia er Danmarks største promotion bureau og vi har været på markedet siden 1999. I promotionafdelingen, som du er tilknyttet som brander, tager vi os af hele processen og sikrer, at logistikken omkring varer og materiale er på plads til rette tid og sted, så du kan udføre dit job under de bedste betingelser. Vi fungerer derved som en form for bindeled imellem kunden, dagligvarebutikken og dig som Brander. Derudover kan vi tilbyde dig:

  • Fast timehonorar
  • En unik mulighed for et fleksibelt studiejob eller deltidsjob, hvor du selv byder ind på de opgaver, der falder i din interesse
  • En skæv vinkel på detailbranchen med sjove og til tider anderledes arbejdsopgaver
  • Frihed under ansvar
  • Mulighed for at udvikle personlige og faglige kompetencer indenfor kommunikation og salg
Lyder jobbet som noget for dig?

Send en mail til job-brander@relationmedia.dk, hvor du vedhæfter CV, ansøgning og et vellignende foto af dig selv. Du vil høre fra os inden for 3 uger. Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Bjørn Kidmose på tlf. 2537 0804.

 

 

 

 

Alternate Text

Jobbet som brander er et rigtig godt studiejob. Det er særdeles fleksibelt, idet man ikke er bundet til at arbejde faste dage. Og samtidig er det meget varierende, da man kommer ud på forskellige aktiviteter og arbejdssteder.

Mette Blume - Brander



Vil du høre mere om jobbet?

Kontakt: Jeanett Kongkaew Hansen eller Anna Kaarup

Tlf. 87930303

E-mail: job-brander@relationmedia.dk

 

Medarbejderlogin