Markedsføringspraktikant til Relevant

Er du skarp på kommunikation og markedsføringstendenser? Har du lyst til en spændende hverdag i en kreativ markedsføringsafdeling? Så glæder vi os til at byde dig velkommen som praktikant i Relevant.

 

 

Relevant er et bureau med rødder i Skanderborg og en afdeling i københavn. Vi arbejder med brandudvikling og aktivering, og brænder for at skabe nytænkende markedsføringskampagner for vores kunder.
Relevant er en del af bureauet RelationMedia, hvis ekspertise ligger inden for shopper promotion, events, merchandising og dataindsamling. Det betyder at vi har en bred viden og indsigter i huset, som vi kan benytte os af for at udvikle spændende koncepter og markedsføring for vores kunder.


Vi søger en praktikant, der har ønsket om at komme ind i bureaubranchen med alt hvad dertil hører af deadlines,
koordinering, ideudvikling og markedsføring. Du skal kunne lide at arbejde i et team, men samtidig være selvkørende,
proaktiv og have et godt selvstændigt overblik. Din rolle er primært på markedsføring af RelationMedia, men du
vil også være med på koordineringen og eksekveringen af events og markedsføringsaktiviteter. Derudover er der
mulighed for være med i ideudviklingen af nye projekter, både for kunder og internt i Relevant og Relationmedia.

Dine opgaver vil primært være:

  • Videreudvikling af Relevants markedsføringsstrategi
  • Content marketing - hjemmeside og SoMe
  • Koordinering og eksekvering af events og aktiviteter
  • Indsamle tilbud fra eksterne leverandører samt indkøb af materialer
  • Location scouting
  • Udvikling af ’how to guides’ til personale på location
  • Koordinering af projekter med reference til en projektleder

Vi søger en praktikant med følgende egenskaber:

  • Gode skriftlige kommunikative evner
  • God forretningsforståelse
  • God energi og fleksibel tilgang
  • Øje for detaljerne
  • Lyst til at lære og afprøve din viden om markedsføring i praksis
  • Har du erfaring med Photoshop og Illustrator eller lyst til at lære det er det en fordel, men ikke et must

Da du skal kunne komme rundt i landet er det nødvendigt at du har kørekort og ikke er intimideret af større køretøjer.

Praktikforløbet vil strække sig over det første halvår af 2019, hvilket vi selvfølgelig tilpasser dit studie (dog minimum 5 måneder). Du kan forvente et udfordrende og alsidigt praktikforløb i en virksomhed, som har de ideelle rammer for personlig såvel som faglig udvikling samt et forløb, hvor du bliver tildelt stort ansvar. Vi er en virksomhed, som stræber efter kontinuerlig vækst og er præget af åbenhed, engagement og humor.

Praktikperioden er ulønnet, du vil dog få dækket dine rejseomkostninger til offentlig transport. Vi bor få minutters gang fra toget, som tager ca. 12 min. fra Aarhus Hovedbanegård.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til Kathrine Obling på kathrine@relevant.dk
Ansøgningsfrist 01.11.2018 Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

 

 

Vil du høre mere om jobbet?

Kontakt: Kathrine Obling

Tlf. 3144 1835

E-mail: kathrine@relevant.dk

Medarbejderlogin