Bliv Produktambassadør – et fleksibelt job med frihed under ansvar

Vi mangler udadvendte og salgserfarne kolleger til vores ambassadørteam

Går du og drømmer om selv at have indflydelse på, hvor og hvornår du vil arbejde, og vil du gerne være en del af et netværk, hvor du har mulighed for at sparre med ligesindede og samtidig trække på egne erfaringer? Kan du lide at arbejde med salg, have bred berøringsflade og være ansigtet udadtil på nogle af Danmarks førende brands? Så̊ er det måske dig, vi leder efter i RelationMedia, som ambassadør for Danmarks største brands.

 

 

Noget for dig?

 

Ansøg her

 

Alternate Text
https://www.youtube.com/watch?v=A3xEy3nz61Q

 

 

 

 

Vil du med på holdet?

Lige nu søger vi smilende og servicemindede Produktambassadører, som vil være med til at skabe gode oplevelser for kunderne. 

Som Produktambassadør bliver du ansigtet udadtil for store brands indenfor detailhandlen. Du bliver en vigtig spiller i præsentationen af nye produkter, og vil få et stort ansvar for dine opgaver. 

Se videoen for at få et indblik i jobbet som Produktambassadør og læs mere om jobbet nedenfor.  

 

 

 

 

Jobbet som Produktambassadør

Om jobbet

Som Produktambassadør er det din opgave at demonstrere et produkt og derved skabe gode oplevelser for kunderne. Du vil igennem dit job få stor indsigt i både nye lanceringer og eksisterende produkter – og vi lover dig, at der ikke er to dage, der er ens! Du får skiftende arbejdspladser og skiftende brands at sample, og det er derfor vigtigt, at du er imødekommende og omstillingsparat til enhver situation, du kommer ud i. Opgaverne kan omhandle uddeling af vareprøver, hvor langt de fleste er smagsprøver, eller demonstration af et produkt. Du får således indgående kendskab flere af Danmarks største brands’ produkter.

Jobbet er utroligt fleksibelt, da det er op til dig at forespørge på vagter i vores bookingsystem. Du kan derfor arbejde på lige præcis de tidspunkter, hvor det passer dig bedst. Dog ligger vagterne som oftest torsdag eller fredag fra kl. 11-18 og lørdag fra 10-16. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at arbejde i disse tidsrum.

Hvem er du?

Som Produktambassadør er din vigtigste opgave at skabe en positiv oplevelse omkring produktet og formidle et konkret budskab, for derigennem at skabe grundlaget for et fremtidigt salg. Derfor søger vi Produktambassadører, der har en professionel, energisk og udadvendt attitude. Derudover forventer vi, at du:

  • Har IT på brugerniveau og er tilgængelig på sms og e-mail
  • Har kørekort og er villig til at bruge egen bil i jobbet
  • Kan flydende dansk i skrift og tale
  • Har hygiejnebevis, hvilket er et krav, men kan erhverves efter ansættelse
  • Er smilende, udadvendt og trives godt med selvstændigt arbejde og kundekontakt
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig?

RelationMedia er Danmarks største promotion-bureau og vi har været på markedet siden 1999. I Promotion-afdelingen, som du er tilknyttet som Produktambassadør, tager vi os af hele processen og sikrer at logistikken omkring varer og materiale er på plads til rette tid og sted, så du kan udføre dit job under de bedste betingelser. Vi fungerer derved som en form for bindeled imellem kunden, dagligvarebutikken og dig som Produktambassadør. Derudover kan vi tilbyde dig at:

  • Blive en del af et netværk og udvikle dig i et professionelt og uhøjtideligt miljø, hvor du samtidig kan trække på din nuværende erfaring
  • Have tæt kundekontakt og formidle historien, som skaber den gode oplevelse for kunderne
  • Få stor fleksibilitet - du bestemmer selv, hvor og hvornår du arbejder
  • Få fast timeløn samt kørselsgodtgørelse
  • En skæv vinkel på detailbranchen med varierende arbejdsopgaver, så̊ ingen dage er ens
Lyder jobbet som noget for dig?

Send en mail til job-produktambassador@relationmedia.dk, hvor du vedhæfter CV, ansøgning og et vellignende foto af dig selv. Du vil høre fra os inden for 3 uger. Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Bjørn Kidmose på tlf. 2537 0804.

 

 

 

Alternate Text

Jeg er glad for kundekontakten og variationen i opgaverne og så er det spændende at komme ud og få lov til at præsentere så mange nye produkter. Kontoret er altid søde til at hjælpe, hvis der er noget jeg er i tvivl om.

Annalise Sejr - produktambassadør

Vil du høre mere om jobbet?

Kontakt: Jeanett Kongkaew Hansen eller Anna Kaarup

Tlf. 87930303

E-mail: job-produktambassador@relationmedia.dk

Medarbejderlogin