STORYTELLER MED STORT SÆLGERGEN

Kunne du tænke dig at være ansigtet udadtil og repræsentere Royal Greenland i rollen som Fisker? Har du interesse for salg, storytelling og kontakt med forskellige mennesker? Så har vi jobbet til dig!

 

Jobbet som Storyteller til events i detailbutikker

Om jobbet

Hos RelationMedia er vi på udkig efter energiske, dygtige og troværdige Storytellers, der naturligt kan gå i dialog med forbrugerne i supermarkeder og sælge Royal Greenlands historie. Du skal være menneskekender til fingerspidserne og have en indre skuespiller gemt i dig, så du kan leve dig ind i rollen som en moderne Fisker. Via dine kommunikationsevner inddrager du forbrugerne i Royal Greenlands historie, værdier og kvaliteter. Som Storyteller vil din opgave bestå i at skabe en unik oplevelse omkring produktet, samt formidle et konkret budskab ved hjælp af den gode historie, og derigennem øge salget af produktet. Du vil have meget kontakt med forbrugerne og være med til at inspirere dem til at lave vildt nemme, lækre og sunde retter med fisk.

Hvem er du?
  • Udadvendt, imødekommende, autentisk og troværdig
  • Kan agere i rollen som moderne fisker - med et snert af et vildt og naturligt look
  • Menneskekender til fingerspidserne
  • Dygtig til at inddrage forbrugeren i brandets storytelling
  • Serviceminded og kan lide at arbejde selvstændigt
  • Fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Har kørekort 

 

Vi tilbyder
  • 10-15 timer i ugen 
  • Attraktiv løn med mulighed for bonus
  • Et alsidigt og selvstændigt job
  • Ansvar for egne opgaver
  • Varierende arbejdsdage, hvor to dage ikke er ens
  • En udfordrende hverdag med kontakt til mange mennesker
  • Ansættelse i en virksomhed præget af engagement, kreativitet, åbenhed og humor
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig?

RelationMedia er Danmarks største promotion-bureau og vi har været på markedet siden 1999. I Promotion-afdelingen, som du er tilknyttet som Storyteller, tager vi os af hele processen og sikrer at logistikken omkring varer og materiale er på plads til rette tid og sted, så du kan udføre dit job under de bedste betingelser. Vi fungerer derved som en form for bindeled imellem kunden, dagligvarebutikken og dig som Produktambassadør. 

Lyder jobbet som noget for dig?

Send en ansøgning til job@relationmedia.dk, hvor du vedhæfter CV, ansøgning og et vellignende foto af dig selv. Du vil høre fra os inden for 3 uger.

 

Vil du høre mere om jobbet?

Kontakt: Jeanett Kongkaew Hansen, Anna Kaarup eller Alice Bjerre Knudsen

Tlf. 87930303

E-mail: job@relationmedia.dk

Medarbejderlogin