Merchandising
- fokus på dit produkt

I de gode gamle dage var der tid til det hele. Der var personale nok på gulvet, til at hylderne altid bugnede af alle de varer, butikken havde på lager. I dag er der knap så meget tid - og helt sikkert mange flere varer at holde styr på.

 

 

Styr på varerne med merchandising

Det er afgørende, at dine produkter er synlige og lette at finde. Derfor giver det god mening at få hjælp af professionelle merchere, der kan hjælpe dig som leverandør med at få dine varer på plads i butikkerne, sørge for at de rigtige displays er oppe, og at dit reklamemateriale er til at finde.

 

Hos RelationMedia kan du bl.a. få hjælp til:

     ●  Vareopfyldning

     ●  Trimning af hylder

     ●  Opstilling af butiksudstillinger

     ●  Spaceopbygning

Når Royal Unibrew vil stille kunstige fodboldbaner op rundt om i de danske supermarkeder, for at gøre det let for Champions League seerne at få tanket op på sodavand og øl, er det en opgave, der kræver tid. Derfor fik de os til at køre rundt og sørge for, at der var plads i de enkelte butikker samt selvfølgelig at stille banerne op.

 

Alternate Text

“RelationMedias setup og medarbejdere fungerer bare super godt i forhold til, hvad vi havde og har behov for.”

Ulrich Boel Sørensen - Urtekram


Gør merchandising til en fast løsning

Du kan vælge at gøre merchandising til en fast løsning i samarbejde med RelationMedia. Så sørger vi for, du får et team af faste merchere, som får en direkte kontakt til dine salgskonsulenter.

Når din konsulent får besked om en ny kampagne, skal han blot sende beskeden videre til vores merchere. Så sørger de for, at dine varer står præcis, hvor de skal, og at reklamematerialet er fremme. Alt efter hvilken løsning du vælger, kan du få de samme folk til at tjekke butikkerne flere gange i løbet af ugen, så forbrugerne aldrig går forgæves efter dine varer.

For at gøre det ekstra let for dig, har vi udviklet et bookingsystem, så dine konsulenter kan bestille merchere online, når der er behov for det. Det giver dig muligheden for at få løst opgaverne, når de opstår, med minimalt besvær for dine konsulenter.

Vi får efterhånden mere og mere specifikke forespørgsler på vores merchandising. Derfor har du nu mulighed for at stille specifikke krav til de merchere, der bliver sendt ud for at løse din udfordring. Det kan være, de skal have truckkort, erfaring med bestemte typer produkter eller lagererfaring. Vi gør alt, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker.

 

Vi sørger for at produkterne er tilgængelige i butikkerne

At kunne stille med det rigtige mercherteam med kort varsel er afgørende i en travl hverdag – og det kan vi! Vi assisterer Urtekram hvor og når der er brug for det, hvilket indebærer flere typer af mercheropgaver.

 

Læs hele casen her

Brug merchandising til mere

Har du sat en produktpræsentation i søen, så brug merchandising til at sikre, at ingen kunder går forgæves, når først de har smagt dit lækre produkt. Send et par merchere ud nogle timer før demonstrationen skal løbe af stablen. De sørger for at tjekke, at der er rigeligt med produkter på hylderne og at alt står pænt.

Som noget helt nyt kan din kæde vælge at lade RelationMedia stå for al merchandising i dine butikker. Det kan være svært for mindre købmænd, der er en del af en større kæde, at holde overblikket over de mange konsulenter, der kommer og går i butikken.

Gør det let for dig selv at holde overblikket ved at få os til at sammensætte et mercher-team specifikt til din kæde. Du kan bede leverandørerne om at kontakte os og så udfører vi opgaverne. På den måde er du aldrig i tvivl om, hvem der kommer, og hvem der må stille hvad op.

 

 

 

Jeg kan hjælpe dig videre

Vil du være 100% sikker på, at dine produkter bliver præsenteret bedst muligt for forbrugerne? Løsningen er kun et enkelt opkald væk.


Kontakt: Jesper Miles

Tlf.: 3175 9484

E-mail: jm@relationmedia.dk

Medarbejderlogin